Skovskolen

Skovskolen Djursland i Løvenholmskoven ved Auning uddanner fremtidens fagfolk til et arbejdsliv tæt forbundet med naturen.

Her udvikler studerende, elever og kursister stærke praksisfaglige kompetencer inden for skov, natur, åbent land og grønne bymiljøer – altid med fokus på aktuelle udfordringer som klima, biodiversitet og bæredygtighed.

Undervisningen er praksisbaseret og foregår ude i naturen.

Skovskolen Djursland udbyder både erhvervsuddannelser, professionsbacheloruddannelser, samt videre- og efteruddannelser, og fagene spænder fra håndværksfag til ledelse, forvaltning, formidling og naturvejledning.

Skovskolen Djursland arbejder for at være Danmarks mest attraktive uddannelsescenter på det natur- og skovfaglige område – med levende campusmiljøer, stærke faglige fællesskaber og tæt samarbejde med erhvervslivet.

Målet er at uddanne faglige spydspidser, styrke uddannelsesmiljøerne og udvikle relevante løsninger sammen med branchens aktører.